Se også
Kager
Blondie med rabarber
Denne lækre hvide brownie – også kaldet blondie - får et skønt syrligt tvist af sæsonens skønne rabarber. Få opskriften her
Af Mai Knauer
27.04.2021
Foto Columbus Leth
8 personer
Blondie med rabarber
- 5 æggeblommer
- 200 g sukker
- 1 spsk. vaniljesukker
- 150 g smør
- 100 g hvid chokolade
- 200 g rabarber
- 1 spsk. mandellikør (f.eks. Amaretto)
- 250 g mandler
- 2 spsk. hvedemel
- 2 æggehvider
- 1 springform, ca. 24 cm i diameter
Til servering
- 2 dl piskefløde
Sådan bager du blondie med rabarber
- Pisk æggeblommer med sukker og vaniljesukker, til det er lyst og luftigt.
- Smelt smør og hakket hvid chokolade over et vandbad ved lav varme.
- Tænd ovnen på 175°.
- Skyl rabarberne, og skær dem i stykker på 1 cm. Vend dem i æggemassen, og vend herefter æggemassen med rabarber i smørblandingen sammen med mandellikør.
- Hak mandlerne, og vend dem i dejen sammen med hvedemel.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Se også
16 fantastiske opskrifter med rabarber
- Pisk æggehviderne stive, og vend dem forsigtigt i dejen.
- Beklæd springformen med bagepapir, og fordel dejen i formen.
- Bag kagen i ovnen på i ca. 30 minutter, indtil kagen er gylden på toppen og fast i midten.
- Tag kagen ud af ovnen, og lad den afkøle helt på en bagerist.
- Servér kagen med letpisket flødeskum til.
Se også